Klub

Fritids- og ungdomsklubben 4528 4033 (kontor) & 4528 4034 (alrum).
Pæd. koordinator / daglig leder Morten Petersen 2233 7172.

EFTERÅRSFERIEN 2017

Baune er åbent fra kl 10 til 16 mandag til fredag i uge 42.

Tirsdag og torsdag er turdage, hvor hele klubben tager på tur. Begge dage skal I være på Baune senest kl. 10:30, hvis I vil med. Vi er hjemme på Baune igen senest kl. 16 og klubben er lukket, mens vi er af sted.

De øvrige dage er vi hjemme i Engelsborghallen, hvor vi stort set har det hele for os selv. Så der er rig mulighed for at lege i Multihallen og spille badminton i badmintonhallen.
 
Mandag d. 16.10: Vi bager kanelsnegle
Tirsdag d. 17.10: Turdag – Frederiksberg svømmehal
Onsdag d. 18.10: Film og hygge
Torsdag d. 19.10: Turdag – Kongens have, rundbold, fodbold, frisbee m.m.
Fredag d. 20.10: Kæmpe forhindringsbane i hallen

_______________________________________________________________________________

Indmeldelses til Fritidsklub og Ungdomsklub gennem digital indmeldelse på kommunens hjemmeside.


På Klub Baune kan du bl.a. spille i band, sy i syværkstedet, komme til fastelavnsfest, være med i vores eget børne-MGP, lave film, spille og lege på fodboldbanen, hygge omkring bålet, bage i vores bageværksted, tage til discofest, være kreativ i hobbyværkstedet, lave rapmusik, synge karaoke, være på tur på skolefridage, lege på legepladserne (store gynger), spille på musikfestival, komme til juledisco, være med i vores tegnekonkurrencer, spille og lege på kunstgræsbanerne, tage på skitur, spille computer, spille bold og lege i hallen, fejre Halloween, stå på skateboard og løbehjul (eget skaterområde), snedkerere i vores træværksted, spille PlayStation, overnatte i klubben, passe vores kaniner og marsvin, være på hyttetur - og ellers bare slappe af og hygge dig sammen med dine venner og de voksne. 

Grundoplysninger: Fritidsklub: 310 medlemmer, Ungdomsklub: 175 medlemmer, Medarbejdere: 10. Vi har til huse i 3 bygninger omkring Engelsborghallen.

Åbningstider: Fritidsklubben Man-torsdag 13:30-17:30, Fredag 13:30-17. 
Skolefridage og ferier: 10-16. (Baune følger Engelsborgskolens vedr. skolefridage og ferie)

Ungdomsklub: Tirs-tors 17-22. Skolefridage og ferier: Lukket om aftenen, de unge må komme i åbningstiden om dagen 10-16.

Priser:

Fritidsklub 885 kr. pr måned (11 måneder)

Ungdomsklub 207 kr. pr måned (11 måneder)

Hvad sker der på Baune?

FILM
I vores filmværksted laver vi pt. et sketchshow hver år. Ud over de store produktioner. Medlemmerne er med i alle produktionesled fra manuskript til klipning. Ud over de store produktioner er det også muligt for medlemmerne at låne videokameraer til egne produktioner, skatervideoer m.m.
KANINER OG MARSVIN
På Baune har vi 12 kaniner og 13 marsvin. Som medlem på Baune kan du være “ejer” af et dyr. Det vil sige, at du, så længe du har lyst, kan være den, der står for den daglige kontakt til og pleje af dyret. Der er som regel tre til fem ejere af dyrene.
MUSIK 
Hvis man er interesseret i musik, har vi en blomstrende bandkultur på Baune, pt. 20-25 bands. Vi afholder årligt to til tre musikcaféer, hvor alle vores bands optræder for hinanden, deres forældre, Baunes øvrige medlemmer og andre musikinteresserede. Vi har et øverum på Krydset, hvor man kan få sig en ugentlig bandtid, og der er rift om pladserne. Her finder man de normale rockinstrumenter såsom elguitar, bas, keyboard og trommer.
SYVÆRKSTED
I syværkstedet kan du sy tøj, gaver m.m. Værkstedet bruges også til almindeligt samvær. Vi drikker te, spiller Wii og computer, ordner hår og negle. To gange om året har vi skønhedsuge med ansigtmasker, masage og meget andet.
HOBBYVÆRKSTED
I hobbyværkstedet kan man lave forskellige kreative ting, f.eks. figurer i silk clay, decoupage, porcelænsmaling, armbånd og nøgleringe, dekorationer på lærred m.m. Hobby- og syværksted hænger sammen.
COMPUTER
Vi har et fællesrum med en masse computere, hvor man kan spille multiplayer med sine venner eller gå på opdagelse på nettet. Årligt har vi to til tre computerovernatninger.
MGP
På Baune afholder vi årligt vores eget MGP-show. Her deltager 60-80 børn. Det er muligt at tilmelde sig som sanger, danser eller korsanger. Det er en festlig aften med nerver og spænding, lyd og lys og masser af dejlig musik. Vinderen går videre til Klubberne i Lyngby-Taarbæk Kommunes store fælles MGP-finale som Baunes repræsentant.
SPORT
Hver dag kan man gå i den store hal, hvor man kan lege og spille bold. Vi har også en mindre hal, opvarnningshallen, som børnene booker sig ind på, og som de selv organiserer lege og boldspil i.
Vi har i løbet af året forskellige sportsarrangementer, både internt i klubben og med og mod de øvrige klubber i kommunen.
RAP
Et tilbud til vores unger, der giver dem mulighed for at lege med rim og rytmer. Vi har indspilningsmulighed. Rap indgår også fast i vores teater og i MGP.
BAGEVÆRKSTED
Vi bager to gange om ugen, hvor der er forskelligt bagværk på programmet. Børnene tilmelder sig, det koster 15 kr., og de får en dejlig pose bagværk med hjem.
 
LINKS
Film – vores YouTube-kanal – Fritidsklubben Baune
HipHop – vores YouTube-kanal – Baune Hip Hop